08

Mel.: Flickorna i Småland

Fra jeg var barn har alle men'sker sagt: "Hvor er den flot"
og "se hvor han den svinge kan" og "ih, den klæ'r ham godt".
Det førte til lidt jalousi blandt drengene i byen,
for når jeg trak den frem, så hvined' pi'erne "sikket' syn".
Det' den flotteste i verden, når den først bli'r vippet op,
alle pigerne vil pille ved den, når den er i top.
Selv de kære gamle tanter li'frem dirrede af lyst,
de ku' trykke den i timevis mod deres magre bryst.

Da jeg så voksed' op, var det det samme om igen,
for alle ville flå i den, hvor end jeg så kom hen.
Jeg fik et chock, da selv min gamle søde oldemor,
sku' nuldre den imens hun sang: "Hvor er den altså stor".
Det' den flotteste i verden, når den først bli'r vippet op,
og så klamred' hun sig til den, som en sulten edderkop.
Hun blev båret væk derfra, imens hun kaglede af fryd:
"Lad den blive i familien, husets stolthed, hjemmets fryd"

Forleden tog jeg ind til by'n og købte et par ting,
men så kom den i klemme, da en svingdør gik i sving.
Jeg jamrede og hylede og hvinede af skræk,
da døren end'lig stopped', had' den fået sit store knæk.
Det var den flotteste i verden, når den først blev vippet op,
men efter det med døren, er den sjældent helt i top.
Men hvis I vil ha' besværet, ka' den bli' så god som ny,
så kom hjem til mig og få min fine gamle paraply.