10
Mel.: Den evigglade kobbersmed...
Herrerne: Nu skal en sang vi synge her, hvis du vil hjælpe til.
Damerne: Ja, siden at I be'r så pænt, så vi det prøve vil.
Herrerne: Det er jo om de damer små, vi her fortælle skal.
Damerne: Men vær så lidt forsigtige, for ellers bli'r den gal.
Kor: Skal vi skændes? - nej, verden er så trist og sur,
elsk hinanden lidt, skiftevis og efter tur,
kast det gnavne bort, kald humøret frem i dag,
hvor vi her, hver især, samles i et muntert lag.
Herrerne: Vi elsker Jer, I er det bedste for os her på jord,
Damerne: Ja, det vil I os bilde ind, men det vi ikke tror.
Herrerne: Vi kan Jer ej undvære, åh - I er vor bedste trøst,
Damerne: kan I blot slippe hjemmefra, det er Jer største lyst.
Kor: Skal vi skændes...
Herrerne: I ved, at vi Jer kalder og I er vor bedste skat,
Damerne: men hjemme må vi vente på Jer mangen, mangen nat.
Herrerne: Vi fryder os ved Jeres øjnes lys, ved munden rød,
Damerne: Når blot I er i godt humør, så har det ingen nød.
Kor: Skal vi skændes...
Herrerne: Hver gang vi går til møde, ved I vel, hvor vi går hen,
Damerne: Ja, det er jo i byen, vi det ved I kære mænd.
Herrerne: Det somme tider bliver sent, før vi når hjemmets havn,
Damerne: Mens hjemme vi må vente tit på dig, din natteravn.
Kor: Skal vi skændes...
Herrerne: Til selskab og til bal med Jer vi tit og ofte går,
Damerne: I mener vel, at vi med Jer så mange danse får?
Herrerne: Den hele nat vi danser da med Jer, I søde pus,
Damerne: Nej, i en krog I sidder blot og drikker øl og sjus.
Kor: Skal vi skændes... |