15

Mel.: Jens Vejmand

No ska vi ha en viis om
di goe gammel dau.
Æ har en samling ord, som
æ tøs, det kund vær sjov.
Å se, hvor manne te I
kan hovs endno af dem.
Op af en gammel skuf hæ
æ trukken nove frem.

Nær do skuld ha dæ vasket,
så skuld do te å to
En plejl vå te å tææsk mæ,
som regel i æ lo.
Å ven vi såhn kom sammel,
så kund vi ha et glant,
men blev vi så usaddes,
så kom vi jo å kant.

Haj do forloj din strømpe,
så vantet do din hoes.
Å tørre - det vå nove,
vi gravet i æ moos.
Te dave vild vi gern ha
en stoe klat tarregrøe.
Så fik vi energi te
å røjt ue ve æ køe.

Å slav do mæ en le
skuld den harres mæ en strygh.
Å en mål ræhn - det vå jo
det sahm som en bygh.
Å hej do jægt - så vå det
det sahm som å ha værk.
Så vå det godt å træk i
en varm og ulden særk.

Å girakke - dem plukket
vi nee åh æ eng.
En ble det vå et lagen,
som vi loj åh æ seng.
Å i æ dørnsk - dær såt vi,
lav høns gek åh æ rek.
Så vå vi fær' mæ syslen,
å høns mæ å gøe æg.

En tvebak hed en kavring,
et franskbrød: hveekagh.
Å skuld do ue å køe,
så hed det ue å agh.
Af blomme i æ kalgård,
pløjt moe en enkelt af.
Å såt en i æ knapgaf
for hun vå glaj ved far.

Æ alsinge de kolde,
et boe for en disk.
Å i en regte supp
skal der vær en suppevisk.
En ginning er en hveps,
å æ syltetøj kan gøss.
Å rotte å æ lovt,
det æ møje vær som møss.

Å find de gammel ord
det kan vær et aggevas.
Å få dem te å rim
det er å - minsæt - et mas.
Men no er det såt sammel,
no hofe æ - mindsandt -
te både ung og gammel,
di tøss, te det æ glant.

Æ tøss, te vi te davle,
skuld læg ledt mee vægt.
Å brugh di sjove ord,
i vor gammel dialekt.
Æ har no haj mit spås mæ,
å find en samling frem.
Som vi kan syng en sang om,
te di int gær i glem.