Hvis nogen fortjener en hyldest i dag,
så er det den dejlige kvinde.
Hun pusler i hjemmet og os til behag.
Og hun er en pryd i det festlige lag,
med en duft af viol og kerminde.
(Men vi render så tit uden hende)

En kvinde er solen i hytte og slot,
så vårfrisk som duggen i enge.
Hun skyerne fjerner, når livet synes gråt,
og alt, hvad hun be'r om, vi gi'r hende flot.
Hun får dejlige piger og drenge.
(Jeg er fedtet med husholdningspenge)

Hun kysser ham ømt og hun kalder ham lam,
- skønt han er en hel Rocambole.
Det blødeste leje, det reder hun for ham,
hun smiler dæmonisk og skænker hans dram.
Med to øjne, der stråler som sole.
(Ellers fik hun jo aldrig en kjole)

Og kvinden kan lave den dejligste ret,
det lærte hun, før vi blev viet.
Den læreste skildpadde klarer hun skam let,
man sidder og tænker, hver gang man er mæt.
- Den er helt som vi mandfolk kan li'et.
(Og så er den fra charcuteriet !)

Oh, dejlige kvinde, dit hjerte er guld,
og sølvklang der er i din stemme.
Af elskov til hende er manden ofte fuld,
for kvinden hun er os så tro og så huld
xxx - {denne linie mangler desværre}
(Men det glemmer vi altid derhjemme)

Den herlige kvinde vi priser i dag,
som altid så kærligt os plejer.
De yndige damer fortjener et hurra,
det mener vi ærligt, og det skal hun ha'.
Kvinden er jo det bedste vi ejer.
(Det er løgn - vi vil helst ha' en bajer)

I vers 5 mangler jeg desværre en linie,
hvis du har den må du meget gerne skrive den til mig