Hvorfor synger altid vi kvindernes pris,
og glemmer så fuldstændigt manden?
Hvem kom først til jorden på helt anstændig vis,
hvem ofrede hele sit Paradis?
Det er ham - det er ham - DET ER MANDEN !

Hvem er altid villig og altid galant,
og sørger så pænt for den anden.
Hvem opfylder ønsket om kærlighedens pant,
og hvem gav os minder om tiden, der svandt?
Det er ham - det er ham - DET ER MANDEN !

Hvem slider og slæber fra morgen til kvæld,
for ikke at komme på spanden.
Og hvem spreder hygge, når dagen går på hæld,
Hvem nyder cigaren, en bog og sig selv?
Det er ham - det er ham - DET ER MANDEN !

Hvem sørger for hjemmet, sin skønhed beholdt,
med blomster i vaser og kander.
Og hvem køber møbler og får klaveret solgt,
og hvem skaffer brændsel, når det bliver koldt?
Det er ham - det er ham - DET ER MANDEN !

Hvem tåler en sygdom trods smerternes væld,
med ro - og bevarer forstanden.
Hvem opdrager børn, så de bliver ideel',
hvem tænker på andre - og sidst på sig sel'?
Det er ham - det er ham - DET ER MANDEN !

Hvem elsker sin kone og bli'r hende tro,
hvem ønsker sig aldrig en anden.
Og hvem sover aldrig, når de er ene to -
og hvem passer barnet, så konen får ro?
Det er ham - det er ham - DET ER MANDEN !

Og hvem synes aldrig, at konen er dyr,
og ta'r sig fortvivlet til panden.
Og hvem siger: Kære, jeg intet middel sky'r,
for dig vil jeg sætte min magt over styr?
Det er ham - det er ham - DET ER MANDEN !

Og hvem skaffed' kød, da der fandtes så lidt,
og hvem steger bøffer på panden.
Og hvem dækker bordet, når konen har det skidt,
og hvem spiser maden med god appetit?
Det er ham - det er ham - DET ER MANDEN !

Og hvem skænder aldrig på kone og barn -
og hvem varmer kaffen på kanden.
Hvem udstrækker arme, når der skal vindes garn,
og hvem er i grunden så helt uerfar'n?
DET ER HAM - DET ER HAM - DET ER MANDEN !

GUTTERNE