En brandmand jo vi alle kender,
om intet hår på ho'det gror.
Så er han ens i begge ender,
om han er lille eller stor.
Om manden man fortæller,
at han er stærk og brav.
Ja, brandmænd er vi alle,
det gælder høj og lav.

Vi dagligt ild og røg betvinger,
og passer døgnet rundt vort job.
Og sover vi, når klokken ringer,
straks springer vi af sengen op.
Så må vi ud og slukke,
for det er vores sag.
Ja, brandmænd er vi alle,
det gælder høj og lav.

Og når den sidste glød er borte,
så ta'r vi hjem til lille mor.
Og gud, hvor er vi blevet sorte,
så hendes glæde er ej stor.
Så må hun til at vaske,
for det er hendes sag.
Ja, brandmænd er vi alle,
det gælder høj og lav.

Men hvis en brandmands næb det hænger,
og hvis på livet han bli'r sur.
Så kender vi ham ikke længer',
han er en ynkelig figur.
Nej, vi har mod på livet,
og stiller store krav.
For brandmænd er vi alle,
det gælder høj og lav.

Og når det store tørst sig melder,
branmanden slå'r et mægtigt slag.
Han mange baj're i sig hælder,
det hører med til dette fag.
Han spytter ej i glasset,
men drikker i ét drag.
Ja, brandmænd er vi alle,
det gælder høj og lav.