Der synges så meget til pigernes pris,
der svælges i barme og lænder -
Ak - blev der imellem på digterisk vis
blot sjunget lidt mere om mænner.
Så lad os da prøve at rime på MAND -
og føles det ikke som vin - men som vand -
Så husk dog, at alt ej forlange man kan,
når der nu er tale om mænner.

Der'r mænner med pære - og mænner med vid
og mænd, som kun synder bekender.
Der'r mænner med penge, som aldrig har tid
og mænd, der fra ansvaret render.
Der'r mænd i hvis blik man ser mordild og krudt
der'r dem, der i hvert lille skørt bliver skudt.
- Og så er der ham, der for sent har fortrudt -
og - vidt rep'toiret jo spænder.

Der'r mænd, der er rå og brutale, som slår -
der'r mænd, som den slags aldrig nænner.
Der'r dem, i hvis elskov man paradis får,
der'r dem med protese for tænder.
Der'r dem, der har skuldre - beregnet for gråd -
der'r mænd, som en rus gør så drengeligt kåd.
Der'r mænner, som påstår, at de har forstå'd,
hvorfor at de pigerne blænder.

Der'r mænd, der forsigtigt vil spør' om forlov,
at kysse de søde små hænder.
(Jeg syn's nu det er så uendeligt sjov,
at sådanne kaldes for mænner)
Der'r mænner med seler - og mænner med hår,
der'r mænner med måne - og mænner lig får.
- Og så er der dem, som i søvn falder -- når --
de burde ha' vist, de er mænner.

Der'r dem, der går rundt med den fikse ide,
at mors mad, det var nu den bedste.
(Og skal man dem tælle, så får man at se,
til dem kan man regne de fleste)
Der'r mænd, der li'r kager - og mænd, der li'r sild -
og så er der dem, der si'r: "Bare bestil -
de hatte og kjoler, som du trænger til --"
Der'r trængsel om dem - for det meste.

At "een er for lille, og een er for stor",
er noget som alle vist kender -
I alle små piger dog inderst der bor
hormoner, der svinger for mænner.
Men husk - deres klogskab og styrke til trods -
så er det dog gudskelov stadigvæk OS.
Der ejer den finger, hvorom de kan snoes,
de søde og kære små mænner.