48
Mel.: Det var en lørdag aften...
Alle synger:
Når vi er stævnet sammen til denne muntre fest,
og man har budt velkommen, til hver en enkelt gæst.
Vi ønsker god fornøjelse - men syng så med min ven.
På visen her, som ikke er, af H.C.Andersen
Herrerne op og stå:
Vidunderlige kvinde, vi sjunge Jeres pris,
foruden Jer var livet, ej værd - naturligvis
Thi altid er I søde, ja, og blide mod os mænd.
Det står der da i eventyr af H.C.Andersen
Damerne op og stå:
Se mændene de kære, skal også ha' et ord.
Så stille og beskeden, de sidder ved vort bord.
Får de en snaps, så ta'r de meget nødigt engang til.
Hov - det er vist et eventyr af H.C.Andersen
Herrerne:
Men kvinden er sparsom'lig fra gry til silde kvæld.
Hun sætter mønt i banken og stifter aldrig gæld.
At hun er meget økonomist, si'r sig selv min ven.
Det si'r i hvert fald ham, som hedder H.C.Andersen
Damerne:
Til fester går alene I kun hvert andet år.
Ved denne lejlighed, ta'r I kun en kaffetår.
Og når I kommer fulde, ja, af klogskab, hjem igen
Så er det mest i eventyr af H.C. Andersen
Herrerne:
Af kjoler køber fruen kun én hvert femte år.
Hun følger ej med tiden, blot hun den billig får.
Er kjolen blevet gammel, ak, hun vender bare den.
Det står så smukt i eventyr af H.C.Andersen
Damerne:
Se, natklub og caféér vor mænd går strunk forbi.
De hader øl og kegler - de afskyr drikkeri.
Men elsker børnemælk, og drikker det igen, igen.
Hør - det er vist et eventyr af H.C.Andersen
Herrerne:
Er fatter lidt på "viften" og kommer hjem lidt sent.
Hun skælder aldrig ud, nej, men siger nok så pænt.
"Go' aften lille fatter - allerede hjem' igen.
Ak - det er kun i eventyr af H.C.Andersen
Damerne:
På ka-sernen I slider så kraftigt, hver og een.
Og skal da øl der drikkes, så er I ikke sen.
Men møder tit til møder og møderne og efterøvelsen.
Jo, I er flittige som selve H.C.Andersen
Herrerne:
Og har vi ikke lyst til , til "møderne" at gå.
Så er det ganske vist, I vil sige os som så:
"Få andre klude på i hast - jeg gi'r en bil derhen"
Var det blot ej et eventyr af H.C.Andersen
Damerne:
Men pengene til maden, dem får vi "masser" af.
En ekstra pengeseddel, vi får hveranden da'.
Er maden sveden, si'r I blot "Vi ta'r til "døren" hen"
Det lyder som et eventyr af H.C.Andersen
Alle synger:
Nu skal vi til at slutte vor lille "smedesang".
At ikke den skal blive lidt usand og for lang.
Trods alt er hun vort et og alt - og han vor kære ven.
Og ikke blot et eventyr af H.C.Andersen |