49

Mel.: Jeg elsker den gamle, den vaklende...

De to første linier i hvert vers synges af herrerne
og de to sidste af damerne

Til damernes pris denne ode skal være,
hver statelig frue, hver yndefuld glut.
Tak, - nu skal vi ha' både hyldest og ære,
så mærker man herrerne har fået sprut.

Som silke om nakken dem lokkerne falder,
og stemmen er klar som en sølvklokke fin.
....så syng det i morgen, når vi på Jer kalde,
men så har I sikkert nok glemt melodi'n.

Hvar var vel en fest uden dem ved vor side,
hvor kom vel humøret og stemningen fra?
....så kunne forresten, vi lide at vide,
hvorfor I så ofte alene stak af.

I pragttoiletter vi elsker at se Jer,
vort dyreste eje, vor ædleste skat.
....hvorfor mon I så vil så fedtede té Jer,
når blot der skal ofres en fjer til en hat?

Med økonomi I Jer husholdning fører,
og omhu forædler hver ret, I os bød.
....det kunne en torsdag vi lide at høre
når middagen lyder på klipfisk og grød.

Fra sjælen Jert vid som en sprudlende åre,
går konversationen så åndefuld let.
....måske, det er derfor i snorker så såre,
I sidder derhjemme og er blevet mæt.

For kvinden vi kæmper, hvis farerne truer,
og bærer de byrder, vi end måtte få.
....tak, - blot I vil bære de koks vi skal bruge,
så vi ikke selv skal i kælderen gå.

Til slut vil vi råbe et leve for kvinden,
den trofaste danske der fylder vor hu.
....og vi vil blot lige bemærke forinden,
at I kunne være langt værre endnu.