51

Mel.: Vi skal gå hånd i hånd...

Alt mens tiden den går, og der føjes år til år,
sommer følges af høst, og en vinter bli'r til vår.
Vil vi standse en stund, midt i hverdagens jag,
vi vil glæde os sammen i dag.

Se nu solen, min ven! Den har altid samme fart,
og den når, hvad den skal, og den lyser lige klart.
Uden stress eller jag, lad os følge dens spor,
sprede solskin og smil, hvor vi bor.

Se på månen så glad! På den mørke himmel, ja,
og den har just den farve, som måner nu skal ha'.
Lad os lære af den, selvom alting er sort -
lyse op, jage skyggerne bort.

Der er skygge og sol, som vi møder på vor vej,
sådan er vore kår, snart i alvor, snart i leg.
Men når solstrålens glans, bryder gennem en sky,
kan vi fyldes med glæde på ny.

Se på sneen så hvid! Den gør vinterdagen skøn,
hvilken fe-rige der, mellem ask og eg og løn.
Sindet stemmes til højtid af rimfrost og sne.
Tak, at vi fik det landskab at se.

Når erantis og krokus af jorden myldrer op,
lad os nyde det syn, det er våren på sin top.
Vi bli'r unge igen, glemmer sorgen og savn,
når vi ta'r denne årstid i favn.

Sommerdagen er lang, skoven kalder os derud,
eg og bøg er så flot, når de er i solskinsskrud.
Lad os takke for lyset og dagen vi fik,
det skal være vor daglige skik.

Høstens farvepragt ser vi i rødt og gult og brunt,
og mod efterårsstormen vi klæder os lidt lunt.
Årets gang har sin lov, nu skal jorden, min ven,
samle kræfter og sundhed igen.