55

Mel.: Jeg er havren...

H: Herrerne synger alene
D: Damerne synger alene

H:
Nu vort vid har fået vingefang,
til at synge nu vi føler trang,
synge om det dejligste vi ved,
om vor store, store kærlighed.

D:
Kan I ikke finde på lidt nyt?
Vi har alle prøvet at bli' snydt.
Når I ved en øl er plantet ned,
glemmer I den store kærlighed.

H:
Synge om det bedste her på jord,
Quinden, som hun er, det lille nor.
Med de røde læber er hun sød,
neglene har også samme glød.

D:
I sku' også ha' Jer en gang lak,
fingrene er brune af tobak.
I til aften er i kammen rød,
næsen får og snart den samme glød.

H:
Af et ribben er jo kvinden skabt,
det må være et som vi har tabt.
og beklager vi os ikke - nej,
for vi fik en dejlig ribbenssteg.

D:
Mine herrer, den er lidt for streng,
må vi få en pænere point,
Ellers gør d'herrer sig til grin,
ribbenssteg, det får man jo fra svin.

H:
Dette ribben blevet er så flot,
aldrig før er noget skabt så godt,
som den lille kvinde vi har kær,
i de dejlige, men dyre klæ'r.

D:
Nu i fedter for os, men pas på,
den med dyre klæder la'r vi gå.
Tænk på mændene med skuldervat,
det er hvad vi kalder surrogat.

H:
Nu vi have vil det sidste ord,
derfor synger vi i samlet kor:
Damerne de længe leve ska'
og så råber vi et højt HURRA.