57

Mel: Marken er mejet...

Fællesvers:

Så, kære venner og kære veninder
nu er tiden inde til en ærlig vekselsang.
Slip Jeres tænder og hvæs Jeres kløer,
for nu skal der synges højt om fælles nød og trang.
:/: - Sæt nu alle sejl - røb hinandens fejl.
(ægteskabets harmoni er uden øregejl) :/:

Herrerne:

Først må man ungkarlevanerne glemme,
ingen små beværtninger med øl og hyggesnak.
Hverdag og søndag skal tilbringes hjemme,
hvis man løser kærlighedens snor, så får man lak.
:/: Man skal gøre kur - selv om hun er sur,
(puttehønen bliver skruk i ægteskabets bur) :/:

Damerne:

Først må man afskrive troen på manden,
thi når han er gift - forandrer fyren karakter.
Elskeren bliver en fuldkommen anden,
han har ikke tid - og han er træt - og alt det der.
:/: Ingen hanehop - ingen varten op -
er man først i garnet, hejser han signal til stop :/:

Herrerne:

Tænderne børstes i natcreme og pudder,
og man piller kvindehår af børster og af kam.
Siger man noget, så svarer hun: SLUDDER -
su ka' bare se dig for - og ih hvor er hun stram.
:/: Og man irriterer's, når man skal barber's,
så er bladet sløvt, fordi en ligtorn sku' skalper's :/:

Damerne:

Ros ham, og kys ham - og plej hans forkøl'ser,
nyd ham i det uldne undertøj med hængebag.
Husk han er smækfuld af styrke og føl'se
(bare ikke hjemme, for det er en anden sag)
:/: Her er han din gom - med og uden vom,
alle tiders mester i at slippe udenom :/:

Herrerne:

Går du i seng for at gruble i mulmet,
over skibet dit og skat og andet dyrt besvær.
Er hun der straks, og nu skal hun ha dulmet,
hvad hun ved om dit og dat, og morgendagens vejr.
:/: Hvis du si'r go'nat - sov nu godt, min skat -
slukker hun lampetten, mens hun hvisler: uh dit skvat :/:

Damerne:

Åh, hvor han snorker og puster og stønner,
hvordan kan man sove med en sådan ægtemand?
Hvis man så kærligt og blidt ham fortæller,
at han snorker, bli'r han vred og sur som en tyran.
:/: Hvorfor kan han ej - ta' og vende sig,
om på siden med et kærligt smil til lille mig :/:

Herrerne:

STOP - kære koner - hvor er I da rør'ne,
når I farer op og skælder, bli' nu ej så vred.
Se, hvor I hænger med halen og ør'ne,
blot vi vifter til Jer, mens vi tigger Jer om fred.
:/: Hvis vi ellers kan - lover alle mand -
fra i morgen bli'r det hele som - DET PLEJER VAN...:/:


Siden er opdateret den 16.05.2007
webmaster | TOP | Tilbage

©2005 Gabi's Hjemmeside