70

Mel.: Under den hvide bro...

Hvor er det let at være glad,
hvis altså man det vil.
Men er man ganske ligeglad,
går glæden bare til.
Det kræver at man samler sig,
og slikker det solskin man ser.
Og ikke går og ærgrer sig,
så livet bli'r ingenting værd.

Glæd dig så tit du kan, udover al forstand.
Glæd dig til hverdag og glæd dig til fest,
glæd dig til alting, så får du det bedst.
Hvorfor bekymre sig, smil til dit kontrafej,
glæd dig til alting af stort og af småt,
glæd dig og ha' det godt.

En sætning man har skrevet selv,
som har en tanke gemt.
En rislen fra et kildevæld,
en bog man havde glemt.
En tordenbyge fyldt med vand,
som svaler en lummerhed dag.
En cykeltur, hvis man har lyst,
et blafrende Dannebrogsflag.

Glæd dig så tit du kan...

Et dækket bord med venner til,
en lur, når man er træt.
En film, en sang, et skuespil,
et sjældent velskabt brædt.
En sval og diset morgenstund,
helt ude i kanten af byen.
En sten, som bar' er glat og rund,
en hyggelig aften i byen.

Glæd dig så tit du kan...

Lidt saftig græs, en næbbet fugl,
den første forårssol.
Et godt humør gør dagen fuld,
og sorger dysses ned.
De smil du selv kan kalde frem,
de gør bare livet så fin.
En blød og dejlig barnehånd,
som så trygt ligger i din.

Glæd dig så tit du kan, udover al forstand.
Glæd dig til hverdag og glæd dig til fest,
glæd dig til alting, så får du det bedst.
Hvorfor bekymre sig, smil til dit kontrafej,
glæd dig til alting af stort og af småt,
glæd dig og ha' det godt.