71

Medens kloden går rundt, og der føjes år til år,
sommer følges af høst, og en vinter bli'r til vår,
men trods alt hvad vi får, er vi ikke tilfreds,
livet fyldes med hastværk og stress.

Se på solen min ven, den har altid samme fart,
men den når, hvad den skal, og den lyser lige klart.
Se på månen, den står jo så strålende glad,
med den farve som månen skal ha'.

Men vi styrter afsted, - der er meget vi skal nå,
efter penge og ting, som vi selv har fundet på.
Husk dog lykken er slet ikke guld eller magt,
denne sandhed så ofte er sagt.

Der er skygge og sol, som vi møder på vor vej,
sådan er vore kår, snart i alvor, snart i leg.
Men når solstrålens glans bryder gennem en sky,
kan vi fyldes med glæde på ny.

Vi har fået et liv, der skal leves på en jord,
hvor der altid er krig, men hvor freden også gror.
I den lønligste vrå, kan vor fredsdue bo,
hvis vi blot gi'r den den tryghed og ro.

Vi ser hen til den slægt, der skal komme efter os,
ser på ufred og kiv, - alt det de skal byde trods.
Må de bygge en verden i skøn harmoni,
som for nød og for ondskab er fri.

Lad en bøn stige op imod himlen fra vor jord:
"Giv os fred, giv os fred" Vil vi råbe højt i kor.
Vi vil håbe og tro på en fremtid med fred,
og med frihed hvert eneste sted.

For vi ejer en drøm om en verden, hvor vi ser,
ingen sult eller nød, men en masse børn der ler.
En vidunderlig drøm om en verden så skøn
- det er håbet, som bor i vor bøn.