02
Mel.: Se min kjole....
Se nu pakker, her i alle farver,
føl på dem, for nu du gætte skal.
Det er fordi, vi ved du elsker gaver,
og fordi du fejres skal i dag.
Se min pakke, den er blå som havet,
bruges skal når du skal være fin.
Det er en ting til hår, du ofte bruger,
gæt engang og gaven den er din.
Konfirmanden får en pakke i blåt
papir. (hårbånd eller spænde)
Se min pakke, den er hvid som sneen,
til at pynte bruges gaven til.
Sæt den i stage, tænd når du har gæster,
for vi ved, du gerne hygge vil.
Konfirmanden får en pakke i hvidt
papir. (stearinlys)
Se min pakke, den er rød som rosen,
prøv at dufte, mon du gætte kan.
Det er en ting, du ofte må benytte,
og som skummer, når du bruger vand.
Konfirmanden får en pakke i rødt
papir. (sæbe)
Se min pakke, den er grøn som græsset,
pas nu på, for denne her er svær.
Først kan der opta's, siden kan der spilles,
lige meget hvad så end det er.
Konfirmanden får en pakke i grønt
papir. (CD eller videobånd)
Se min pakke, her den lyserøde,
syn's du ikke den ser lækker ud?
Det er fordi, i den er alt det søde,
og fordi du er en lækkermund.
Konfirmanden får en pakke i lyse-
rødt papir. (slik)
Kære xxx, lykke vil vi ønske,
pakkes ind med bånd det ikke ka'.
Løft nu dit glas og skål med dine venner,
du skal leve -- ha' -- et højt HURRA. |