03
Mel.: I skoven skulle være gilde....
Nu er du konfirmeret,
det tvivler ingen på.
Du har nok spekuleret
hvordan det skulle gå.
Det gik jo nemt i kirken,
der var slet ingen knirken.
:/: Og derpå hjem med liv og lyst
og åbne dagens høst :/:
Nu sidder du ved bordet
og tænker sikkert på.
Om no'en vil ta' ordet
og om du ros vil få.
Nej, de vil sikkert drille,
og si' "Da du var lille"
:/: da havde mor det sør'me drøjt,
og folk vil grine højt :/:
Dit liv bli'r anderledes,
for nu er du jo stor.
"Hvordan skal senge redes?"
Tænk - sådan spørger mor.
Din lærer letter hatten,
du kan gå ud om natten;
:/: I fred for byens drenge små
kan du ej mere gå :/:
Mon folk vil synge sange,
hvor man bli'r gjort til grin?
Gad vidst hvor mange gange,
man skåler pænt i vin?
Mens 3 hurra vi råber,
så sidder du og håber:
:/: Gid det er allersidste gang
så kommer nok en sang :/:
Det vare ikke længe,
før du et job skal ha'.
Et der gi'r mange penge
fra allerførste da'.
Først skal du vel studerer
2 - 3 år ---- eller mere?
:/: Af penge får du snart en stak
samt hus og cadillac :/:
Når alt er overstået,
du sukker lille tøs.
Lidt "feber" har du fået,
for festen du jo gøs.
Men så skal du ha' sovet,
for faktisk har du lovet.
:/: Din andendag skal være "blå",
HVORDAN MON DET SKAL GÅ ??? :/:
Ja, livet det er herligt,
en masse skal du nå.
Til tider lidt besværligt,
men pyt - klem bare på;
Vi ønsker dig det bedste,
nu vil vi rigtigt feste.
:/: Og hædersgæsten hun skal ha'
et leve og HURRA :/: |