07

Mel.: Bamses fødselsdag...

Så kom da endelig den dag,
du ventede med glæde.
I dag vi fejrer, at du skal
ind blandt de voksne træde.
Derfor er her gæstebud,
alle er i festligt skrud,
og for dine fremtidsår,
du mange ønsker får.

I skolen må man hænge i
og bruge sine kræfter.
Men dette gælder endnu mer'
de år, der følger efter.
Legetøjets tid er endt,
dine interesser vendt.
Større ting står nu på spil,
- vi ønsker lykke til.

Den svandt, den glade barndomstid,
med mange lyse dage.
En mængde minder vælder frem,
hver gang du ser tilbage.
Hvorhen du i verden gå -
må du altid huske på.
At den bedste støtte har,
du i din mor og far.

Du ved, at der skal alvor til,
i hverdagslivets stræben;
men husk - man ofte kommer langt,
hvis man har smil på læben.
Selvom du er blevet stor,
gør det sikkert ikke spor,
at man helt forglemmer sig,
og siger "Du" til dig.

Og når du på din fremtids vej,
står for et "Enten - eller",
vi håber da, du vælger ret,
når først det rigtigt gælder.
Så til slut vi ønsker dig:
Held og lykke på din vej -
for din fremtid - dine mål
udbringer vi en skål!

Sidste linie i vers 3 kan nemt laves om til:
"du i din kære mor" eller "du i din kære far"


Siden er opdateret den 16.05.2007
webmaster | TOP | Tilbage

©2005 Gabi's Hjemmeside