12

Mel.: Pigen og Søndenvinden...

Vi holder rigtig fest i dag,
og vi sidder bænket i vennelag.
Nu for vor pige fester vi,
og vi føler trang til at synge, fordi:
Hun jo i dag blev konfirmer't,
snart endt er så barndommens dage.
Vi synge vil om lidt af hvert,
i tiden vi kigger tilbage.

Du var jo kun et lille nor,
da du kom til stede på denne jord.
Til glæde for din mor og far,
den dejligste skat med det samme du var.
Fra dengang du i buggen lå,
med øjne så store og runde.
Og kinder to, man må forstå -
som æbler, så røde og sunde.

Så midt i barneleg og sang,
der pludseligt kom noget skolegang.
Og straks du blev lidt mere "stor",
nu skulle du lidt væk fra far og fra mor.
Du klared' godt dig siden hen,
med øjnene store og runde.
Du fandt dig mangen trofast ven,
til hvem du dig tilknytte kunne.

Så kom vi da i tiden hen,
til dagen i dag, hvor en milesten.
På vejen du passeret har,
og dermed en afsked med barndommen ta'r.
Nu melder livets alvor sig,
med kravene stærke og store.
Men gå du blot den lige vej,
som indtil i dag, du det gjorde.

Nu slutte vi vor vise vil,
vor pige skal snart ud i livets spil.
Husk, hvor i verden du går frem,
du aldrig må glemme dit barndomshjem.
Så løfter vi da vore glas,
for konfirmandinden udtrykke.
Vi alle vil fra hver sin plads:
et velment og HJERT'LIG TILLYKKE !!