15
Mel.: Jens Vejmand...
Hvem sidder der ved bordet
i allerfin'ste stand - ?
I går var han kun "barnet"
i dag den "unge mand"!
Og det for ham betyder
en fremgang vældig stor, -
for nu skal solen stormes
her fra den lille jord.
Når man er konfirmeret,
så er man skam en "hr" -
og damer bli'r charmeret,
når de giraffen ser.
Med blød hat på og jakke -
dertil en ekstra smøg.
Så går det op ad bakke,
for et "vidunderløg".
Nå, der er også somme,
som ta'r det mere koldt. -
Er barndomstid først omme,
så måles håb i volt.
Og navnlig da atomer,
så let kan drysse ned.
Så er vi blot små gnomer,
i verdens utryghed.
I dag skal konfirmanden,
sit hoved løfte højt.
Og fryde sig ved livet,
om kap med fuglefløjt.
"Keep smiling" - smil til verden -
så smiler den igen -
og glædes ved din færden,
hvor end du kommer hen!
Du bli'r ved flid og stræben,
din egen lykkes smed.
Og med en sang på læben,
drag frejdigt du af sted.
Som blomst du dig udfolde,
i livets ungdoms mej, -
Udfør nu klogt din rolle,
et LEVE nu for dig. |